Nye fund søger nyt hjem
Prøv lampen hjemme
Hæng lampen op og mærk efter. Fortryder du? Det er helt ok. Du har altid 14 dages fortrydelsesret.
Bæredygtig indpakning
En gammel papkasse, en brugt hynde eller italiensk avispapir. Jeg gemmer og genbruger emballage, så det kan bruges en gang til.
Forsikret forsendelse
Jeg har sendt mange vintage lamper til hele verden og pakker hver eneste omhyggeligt. Og sender altid forsikret.
Om Vintachic
Hej, jeg hedder Louise, og det er mig, der står bag Vintachic. Hvis du køber en Murano lampe, vase eller spejl her på shoppen, så er det mig, der har fundet den til dig.
Læs mereLæs om Murano glas
Murano lamper: Sådan vælger du den rigtige
Få hjælp til at vælge størrelse, form og lampetype, så din Murano lampe passer til rummet.
Læs mereHvad er muranoglas?
Muranoglas er mere end smukke farver og former. Bliv klogere på oprindelsen, glashåndværket og traditionerne bag lamperne [...]
Læs mereMurano lamper: vintage vs nyproduceret
Murano glas er synonym med ekstraordinær kvalitet, og glaskunst fra Murano har en lang og stolt historie [...]
Læs mereVintage Murano lamper og glaskunst fra Italien
Hos Vintachic finder du vintage Murano lamper og glaskunst, håndplukket i Italien. Udvalget spænder fra farverige mushroom-lamper og bordlamper med swirl til loftlamper, vaser, skåle og venetianske spejle. Fælles for fundene er glassets særpræg, håndværket og historien.
Her er kun vintage. Der findes allerede så meget smukt glashåndværk, som fortjener at blive bevaret og brugt. Hos Vintachic får gamle lamper og glas nye hjem, hvor de kan bringe glæde i mange år endnu. Det er min tilgang til en mere bæredygtig indretning: at værdsætte og bruge det, der allerede findes.
Udvalgt med blik for glassets kvalitet og historie
Jeg finder lamperne på italienske markeder, hos vintageforhandlere og i private samlinger. Bag udvælgelsen ligger mange års arbejde med det gamle glas og et netværk af kontakter i Italien.
Jeg ser på glassets kvalitet, formen, farverne og de små detaljer i udførelsen. Kendskabet til ældre modeller, glasteknikker og perioder er en vigtig del af arbejdet. Det samme er vurderingen af stand og de spor, et langt liv har efterladt. Hvert fund er valgt individuelt – og billederne viser den konkrete vare, du køber.
Murano lamper til forskellige rum
En vintage Murano lampe er både en lyskilde og en del af indretningen. Når lampen tændes, træder glassets mønstre og farver frem på nye måder. Også slukket er lampen et dekorativt element med sin form, farve og glassets detaljer.
Blandt Murano bordlamperne finder du lamper til eksempelvis skænken, vindueskarmen og sengebordet. De karakteristiske mushroom-lamper har et skulpturelt udtryk, mens en Murano loftlampe kan samle indretningen over spisebordet eller give entréen karakter.
Udvalget skifter, efterhånden som fundene får nye hjem. Du kan se alle aktuelle vintage Murano lamper her.
Bliv klogere, før du vælger
Muranoglas er ikke en bestemt stil, men glas med rødder i glashåndværket på Murano ved Venedig. Traditionen rummer mange teknikker, farver og former, så to Murano lamper kan se vidt forskellige ud. Omvendt gør et bestemt mønster eller en velkendt lampeform ikke i sig selv en lampe til Murano. Derfor er kendskab til glassets oprindelse og udførelse vigtigt, når jeg udvælger de gamle lamper.
I Vintachics guides deler jeg min viden om muranoglas og de erfaringer, jeg har samlet gennem mange års arbejde med at finde, udvælge og sælge vintage Murano lamper og glaskunst.
Få hjælp til at vælge den rigtige Murano lampe, eller læs om, hvad du kan undersøge, når du vurderer ægthed.
Har du selv gjort et loppefund, som du gerne vil vide mere om? Jeg hjælper gerne med en gratis, uforpligtende vurdering af din lampe eller dit glas. Send mig et par tydelige billeder og det, du ved om fundet, så giver jeg mit bud på, om det kan være Murano, og hvad billederne fortæller om alder og udførelse.