Venetiansk spejl med murano glas dekoration

Lille spejl på væggen der… Få historien om de venetianske spejle

Ind imellem er vi heldige at finde nogle af de gamle, smukke venetianske spejle på vores indkøbsture til Italien. Og de kommer altid med hjem!

Spejlene kaldes lidt forskelligt i dag alt efter hvem, du spørger  – oftest venetianske spejle eller Murano spejle. Men det er samme kunsthåndværk, som vi taler om. Her kan du læse mere om traditionen bag spejlene og hvordan de bliver til.

Historien bag venetianske spejle

De venetianske spejle er små kunsthåndværker med rødder i det historiske Venedig, og de dekoreres ofte med håndformede stykker af ægte Murano glas. De har en lang og fin historie, der går tilbage til det 16. århundrede i Venedig, hvor de blev håndlavet for første gang. Oprindeligt var de kunstfærdige spejle kun tilgængelige for de mest velhavende borgere og adelsmænd i byen på grund af den omhyggelige og arbejdskrævende proces.

Unikt design og håndværk

Spejlene er kendt i hele verden for deres fine detaljer og  udsmykning. Typisk er de udfærdiget af en omhyggeligt udskåret træ- eller metalramme, som på bagsiden enten har ophæng eller en støtte, så spejlet kan stå på et bord eller en hylde. På forsiden er spejlet monteret og derefter  dekoreret med ætsede mønstre eller små glasstykker, der er smukt arrangeret i geometriske former eller ofte blomstermønstre.

Brugen af muranoglas i venetianske spejle

Et af de mest karakteristiske træk ved venetianske spejle er brugen af Murano glas. Murano er en ø i Venedigs lagune, og kunstermiljøet på øen er kendt for sin glasproduktion i verdensklasse.

Du kan læse meget mere om glas fra Murano her.  

Kunstnere og håndværkere fra Murano har i århundreder leveret glas til venetianske spejle, hvilket giver dem deres karakteristiske glans og skønhed. Murano glasset er kendt for sin klarhed og unikke farver, der kan variere fra smukke nuancer af blå, grøn, rav og rosa med flere. De fine glasstykker på spejlene er ofte snoet eller udformet som små blomster, og ind imellem finder vi også spejle, hvor kunstneren har indlagt ægte flager af sølv eller guld i de håndformede glasstykker. 

Murano blomst blå spejl
Detalje fra vintage Murano spejl. Den lille blå blomst er håndlavet i Murano glas og monteret på spejlets ramme med speciallavede små søm med lille knop i glas.

Venetianske spejle kræver tid og tålmodighed – også idag 

Det er en tidskrævende proces at skabe et ægte venetiansk spejl, og det kræver naturligvis stor omhu og dygtighed. Spejlene udføres manuelt hele vejen igennem, fra udskæring af rammen til forberedelse af glas og ætsning eller dekoration. Der er i Venedig en stolt tradition for disse spejle, og de udføres fortsat i dag af kunstnere, der har arvet deres færdigheder gennem generationer.

Hvis du går en tur i Venedig, kan du se mange forskellige  variationer af spejlene udstillet i byens finere glasværksteder. De kan laves i alle mulige og tænkelige størrelser og findes i prisklasser helt op til flere hundrede tusinder af kroner. De fleste af os skal dog ikke udsmykke et helt palæ med loft til gulv spejle og kan nøjes med nogle af de lidt mere prisvenlige vintage spejle. 

Et splash af luksus med historie

De venetianske spejle, som Vintachic finder er alle vintage, for vi elsker, når et indretnings objekt har en historie. Der er noget særligt over at have et spejl fra 1950’erne hængende på væggen.  

En af de mest bemærkelsesværdige kvaliteter ved de fine venetianske spejle er deres tidløse elegance. De passer så fint ind i en bred vifte af indretningsstile, hvis man er typen, der synes det er festligt at tilføje et strejf af glamour.

Vores kunder hænger spejlene alle mulige steder – soveværelset, badeværelset, entreen eller endda i stuen. Anywhere hvor det er tiltrængt med et lille splash af luksus.

 Du finder vores udvalg af venetianske spejle med murano glas her. 

Du er også velkommen til at sende en mail, hvis du leder efter et spejl i en bestemt størrelse eller farvenuance. Så skal vi se efter det næste gang, vi er i Italien. Skriv til info@vintachic.dk