Der er efterhånden mange nyproduktioner og også uægte kopier af de smukke, gamle Murano lamper på markedet. Sådan går det vist altid, når design får en renæssance. Men her er endnu en unik vintage lampe fra Murano. Den er håndlavet og mundblæst i et stykke med den karakteristiske swirl i glasset, som blev særligt populær i glaskunsten fra Murano i 1960’erne-1970’erne.
Lampen måler 24 cm i højden. Denne model passer super fint til en vindueskarm eller smal hylde. Det italienske stik bliver naturligvis skiftet til dansk før afsendelse (uden ekstra beregning).
Lampen er vintage fra ca. 1970’erne. I meget smuk stand uden skår eller mangler.